Syv konkrete tiltag til at tackle udfordringen i sundhedssektoren
8 March 2024
Sundhedssektoren står for en betydelig del af den globale netto CO2-udledning, samtidig med at et stigende antal patienter lider af sygdomme forårsaget eller forværret af luftforurening. Hvis hospitalerne skal ændre på situationen, kræver det konkrete tiltag for at reducere miljøpåvirkningen.
Debatten om drivhusgasser og klimaforandringer har nu ogsĂĄ fundet vej til hospitalsgangene. Sundhedssektoren indtager en kedelig rolle med et CO2-aftryk, der udgør over fire procent af den globale nettoudledning1. Samtidig stĂĄr sektoren over for et stigende antal patienter, hvis tilstand er forĂĄrsaget eller forværret af luftforurening.Â
Hvis ikke sundhedssektoren, herunder hospitalerne, handler nu for at reducere deres udledninger, vil det lægge et større pres pĂĄ de omkringliggende industrier for at nĂĄ Paris-aftalens mĂĄl – et scenarie, der virker usandsynligt.Â
Syv konkrete tiltag til at tackle sundhedssektorens CO2-udfordringÂ
Nedenfor opridser vi syv konkrete tiltag, som hospitalerne kan implementere for at reducere deres CO2-udledning. Listen skal ikke ses som udtømmende men skal inspirere hospitalsledere og ledere i sundhedssektoren til at tage aktivt del i at løse de udfordringer, sektoren stĂĄr overfor.Â
PĂĄ den lange bane vil tiltagene gavne bĂĄde den økonomiske og miljømæssige bundlinje, da de kan være med til at forhindre, at raske mennesker bliver patienter i fremtiden.Â
1. Kræv, at leverandørerne gør deres del.
Et hospitals forsyningskæde inkluderer alt fra medicinsk udstyr og forsyninger til lægemidler, og forsyningskæden udgør langt størstedelen af hospitalets samlede drivhusgasudledning2 . Et enkelt og effektivt første skridt til at reducere CO2-udledningen er at udnytte indkøbsprocessen til at kræve, at leverandørerne implementerer planer for bæredygtighed, eksempelvis ved at fremvise bevis for ISO 14001-certificering eller lignende. Endnu bedre er det at bruge indkøbsprocessen til at fastsætte specifikke mål for bæredygtighed.
For eksempel brugte Campania Foundation deres indkøbsproces til at lave et samarbejde med Philips om at reducere CO2-aftrykket fra deres billedbehandlingsudstyr med 50% over fem ĂĄr3.Â
2. ReducĂ©r antallet af unødvendige tests og procedurer.Â
Undersøgelser har vist, at 40-60% af tests er unødvendige4, hvilket til tider fører til unødvendige opfølgende undersøgelser og procedurer. Udover at være unødvendige og nogle gange endda skadelige bidrager disse tests til udledning af drivhusgasser – og et øget økonomisk pres.Â
ABIM Foundation’s kampagne ”Choosing Wisely” satte fokus pĂĄ nogle af disse unødvendige tests og behandlinger. Men nĂĄr man træder ind pĂĄ de fleste vestlige hospitaler og klinikker den dag i dag, vil man stadig se aktivitet, der enten ikke er klinisk indiceret eller endda kontraindiceret.Â
3. Undersøg brugen af forbrugsvarer.Â
Hvis man har tilbragt tid pĂĄ et hospital, har man muligvis bemærket de store mængder affald. NĂĄr man ser, hvordan massevis af handsker bliver taget pĂĄ, taget af, smidt ud og ender i forbrændingen, kan det være svært forstĂĄ, hvorfor vi som privatpersoner skal sortere pap fra plastikbeholdere med smør, nĂĄr vi sorterer skrald til genbrug i hverdagen.Â
Handsker er afgørende pĂĄ hospitaler, men det er ikke ensbetydende med, at handsker altid er nødvendige. Et levende eksempel er NHS’ ”Gloves Off”-kampagne, som formĂĄede at reducere det ĂĄrlige forbrug af plastikhandsker med 3,7 millioner par – en reduktion pĂĄ hele 33% – og som rapporterede om en generel forbedring af hĂĄndhygiejnen5. Initiativet resulterede i en besparelse pĂĄ 18 tons plastik pĂĄ blot et ĂĄr, hvilket svarer til mange flere tons CO2 pĂĄ grund af plastikkens CO2-fodaftryk fra bĂĄde produktion og bortskaffelse.Â
4. Fremskynd indførelsen af telemedicinske løsninger.
Under pandemien sĂĄ vi en markant stigning i brugen af fjernkonsultationer6. Ikke desto mindre er potentialet for e-sundhed og telemedicin langt fra fuldt udnyttet, uanset om det drejer sig om fjernkonsultationer eller speciallæger, der understøtter hospitaler pĂĄ afstand. Da bĂĄde patienters og personalets pendling ogsĂĄ bidrager til udledningen af drivhusgasser, kan det have en positiv effekt at indføre løsninger, der reducerer behovet for fysisk tilstedeværelse.Â
5. Køb medicinsk teknologi med bæredygtighed i tankerne.Â
Udover et medicinsk apparats strømforbrug er det relevant at se pĂĄ, hvilke andre aspekter der pĂĄvirker udledningen af drivhusgasser. Tag fx udstyr til magnetisk resonansbilleddannelse (MR). Konventionelle maskiner kræver cirka 1.700 liter helium per maskine. Selvom helium ikke er en drivhusgas, bidrager det til udledning af drivhusgasser gennem produktion, udvinding og transport. Til sammenligning kræver nyere maskiner kun et encifret antal liter, hvilket reducerer udledningen af drivhusgasser fra helium med mere end 99%.Â
6. Tilpas energiforbruget til aktivitetsniveauet.Â
Mens de fleste hospitaler kører døgnet rundt, er det ikke tilfældet for alle afdelinger. I disse afdelinger bør opvarmning, køling og belysning justeres, som det bør alle steder, hvor mennesker samles. PĂĄ hospitaler er større medicinsk udstyr ofte tændt udenfor arbejdstid. Selvom en MR-scanner ikke bør slukkes helt, kan visse komponenter slukkes, nĂĄr maskinen ikke er i brug, hvis man følger producentens anbefalinger. CT-scannere kan slukkes helt, men alligevel holdes nogle af dem i lavenergitilstand natten over, hvilket trækker strøm, selv nĂĄr der ikke er planer om at bruge maskinen til nødstilfælde.Â
7. OptimĂ©r brugen af sterilt udstyr og kirurgiske instrumenter.Â
Ligesom med plastikhandsker er sterilt udstyr og kirurgiske instrumenter en vigtig del af driften pĂĄ et hospital. Men ogsĂĄ her er der plads til forbedringer. PĂĄ mange operationsstuers operationsbakker ligger der fx en række instrumenter, hvoraf nogle aldrig bliver brugt men er inkluderet i et sæt for en sikkerheds skyld. Da disse ”ekstra” instrumenter skal steriliseres pĂĄ ny for hvert indgreb, øger det bĂĄde arbejdsbyrden for sterilafdelingen og brugen af steriliseringsmidlet ethylenoxid (EtO). Selvom EtO ikke er en drivhusgas, bidrager det til betydelige CO2-emissioner under produktionen. Et alternativ til at inkludere ”just in case”-instrumenterne i hovedsættet er at pakke dem ind separat, sĂĄ de ikke udsættes for et ikke-sterilt miljø, hvilket eliminerer behovet for re-sterilisering.Â
ReferencerÂ
2Tennison I, Roschnik S, Ashby B et al. Health care’s response to climate change: a carbon footprint assessment of the NHS in England. Lancet Planet Health. 2021;5(2):e84-92.Â
4Koch C, Roberts K, Petruccelli C, Morgan DJ. The Frequency of Unnecessary Testing in Hospitalized Patients. Am J Med. 2018 May;131(5):500-503. doi: 10.1016/j.amjmed.2017.11.025. Epub 2017 Dec 7. PMID: 29224739; PMCID: PMC8628817.Â
6Johnsen T, Norberg B, Kristiansen E, Zanaboni P, Austad B, Krogh F, Getz L ​Suitability of Video Consultations During the COVID-19 Pandemic Lockdown: Cross-sectional Survey Among Norwegian General Practitioners ​J Med Internet Res 2021;23(2):e26433 ​URL: https://www.jmir.org/2021/2/e26433 ​DOI: 10.2196/26433