Mange små og mellemstore virksomheder kan udfolde deres udviklings- og vækstpotentialer gennem etableringen af en bestyrelse. Men det skal være en bestyrelse, der afspejler de betingelser, der gælder for SMV’er.
Dette lukkede event, med deltagelse af et begrænset antal erfarne bestyrelsespersoner, har til formål at drøfte, hvordan en SMV bestyrelsesmodel bedst konfigureres. Hvordan de særlige omstændigheder, der gælder for de små og mellemstore virksomheder, bedst afspejles i bestyrelsesmodellen.
Tue Mantoni og Lars Bo Hansen har sammen skrevet en bog om netop dette. Bogen, der hedder ”Bestyrelseseffekten”, lanceres på dette event, og vi vil dykke ned i særlige emner og perspektiver omkring SMV’erne. Eksempelvis betydningen af og kravene til bestyrelseslederen, Advisory Board som alternativ for SMV’erne, Skulder ved Skulder-samarbejdet mellem ledelse og bestyrelse m.v. Det sker gennem indlæg fra casevirksomheder fra bogen og åben dialog og fælles inspiration omkring emnet.
Deltagerne får mulighed for at drøfte konkrete redskaber, praksis, faldgruber og erfaringer med arbejde med bestyrelser i SMV-segmentet. Der vil være åbne dialoger, deling af erfaringer samt rig mulighed for at bringe egne vinkler og emner på banen. ”Bestyrelseseffekten” anvendes som udgangspunkt, men det vil være et aktivt event.
Deltagerne får dermed adgang til erfaringer, spændende casevirksomheder, redskaber og netværk specifikt indenfor bestyrelsesarbejdet i SMV-segmentet.
Program
15.30 Velkommen v. Tue, Lars Bo og Stig
15.45 Cases: To casevirksomheder fortæller om deres erfaringer med bestyrelsesarbejde i SMV-segmentet
16.30 Breakout sessions
17.00 Åben dialog
17.30 Afrunding og mulighed for en bid brød